Dette indlæg handler om følelser, som får os til at opføre os irrationelt og tit mod vores bedste interesse. Set fra øjnene af den person, der pludselig bliver involveret i en orkan af følelser, som de ikke aner, hvor de kommer fra. Som læser får man både mulighed for at forstå sin egen og de andres opførsel og lære at komme videre.
Følelserne angriber
Det sker oftest, når man føler sig usikker eller svag. Der kan for eksempel være problemer med studiet, med kæresten, med familien eller med helbredet. Når man mister kontrol der, hvor man mener, at kontrol er essentiel, bliver man ramt af en eller anden form af angst. Især når det handler om et af de områder, som man selv betragter som vigtigst i sit liv, oplever man enten panik eller bliver man ramt af mange følelser, som man ikke forstår og kan holde styr på.
I sådanne øjeblikke er det ikke usædvanligt, at man vender blikket mod smertefulde minder, gamle skænderier og tvivl. Det at der allerede er tvivl på banen, fordi noget ikke går godt, øger markant risikoen for at man også begynder at tvivle på andre vigtige elementer af sit liv, ligesom venner, resultater, identitet.
Vi har alle sammen lært at skjule vores følelser, hvilket ikke er sundt og gør, at vi bliver som vulkaner af følelser, der bobler lige under overfladen og venter på at den knækker.
Jeg hader dig... jeg mener, jeg elsker dig
Jeg har skullet gennem samme scenario 5-6 gange på nogle få år og kender godt til den blanding af følelser, der tit optræder, når nogen har elsket dig og er blevet afvist, men alligevel fortsat er en del af dit liv. Der er mange, der siger, at det er umuligt for en mand at være venner med en kvinde uden at der er indblandet følelser. Jeg har i lang tid syntes, at det ikke passede, da jeg selv foretrækker venskaber med mænd.
Jeg har dog den erfaring med en ven, der lige pludselig bliver meget sur på mig og bare giver mig skylden for alt på jorden. Ja, der har været følelser, ved ikke om der stadigvæk er noget, men fordi jeg aldrig har været interesseret i mere, har jeg kun koncentreret på venskabet.
Men hvad gør jeg så, når jeg ud af det blå bliver råbt ad, mindet på at jeg har sagt noget skævt for 10 måneder siden og beskyldt at jeg, ifølge han, stadigvæk tænker på samme måde?? Og det hele er mere end seriøst ment.
Venskabet, vennen og mig
Når vi bliver udsat for noget, som vi ikke kan forstå og som ikke giver mening fra vores synspunkt, er der flere handlingsmuligheder. Først og fremmest skal man prøve at forstå situationen og det sker gennem en ærlig og åben diskussion. Nogle grundregler kan man finde her, men resten står du selv for. Du skal prøve at hjælpe vennen med at finde kerneproblemet og når det er på plads, skal man snakke om hvorfor du præcis står for skud. For selvom du sandsynligvis ikke er årsagen til vennens situation, er der åbenbart noget, der kaster en skygge på jeres forhold. Når det handler om et venskab, hvor der tidligere har været følelser, skal man aldrig glemme det, for de gamle sår er nemlig tit det, der skaber problemer.
Alligevel er det ikke så nemt at finde ud af det. Man skal lytte aktivt (hvordan?) og lede efter nøgleord, som kan give et tip om hvad det hele handler om. Kvinder er tit mere snaksaglige og er vant til at snakke om følelser og reflektere på dem. Det er mænd dog ikke, hvilket gør det sværere for dem at identificere problemet. Derfor bliver din rolle i processen endnu vigtigere. Du skal dog huske, at vennen skal stole på dig nok til at åbne sig og fortælle, hvordan han har det.
Hvis det men analysen går godt og I bliver enige om, at I kan arbejde på at forbedre jeres forhold eller at der ikke rigtigt er noget at rette på, så er opgaven løst.
Det kan dog ske, at vennen uanset de gode argumenter bliver ved med at være sur og bliver endnu surere, da han føler sig uretfærdigt angrebet af dig. Der har du to muligheder, men kun hvis du er stensikker på, at du fuldstændigt har forstået situationen!: at fortsætte med at prøve at få ham til fornuft eller at lade være.
Personligt valg
Jeg personligt valgte den første mulighed først, da det er det, jeg automatisk gør. Jeg har vist behov for at få andre til at komme til fornuft. Det har altid føltes som om jeg var selskabets psykolog. Og som sådan har jeg aldrig tilladt mig selv at være emotionel eller reagere ud fra hvordan jeg har det.
Men lige pludselig skete der noget. Det hele føltes så irrationelt og uretfærdigt overfor mig, at jeg for første gang i mit liv reagerede ud fra mit tilstand og ikke ud fra en vurdering af situationens mest sandsynlige udfald. Og det føltes godt. Jeg ved, at det måske er lidt svært at forstå, men det vigtigste er, at på den måde bekræftede jeg, hvem jeg er og hvor mine grænser er.
Du
Det, du skal huske, er at det er dit liv og dine forhold, det handler om. Dit udgangspunkt skal altid være din personlighed, dine holdninger, dine følelser. Du er ikke ansvarlig for hvordan de andre har det og du kan kun sjældent hjælpe dem med at få det bedre. Du skal selvfølgelig altid være der for dine venner, familie og bekendte, men du skal aldrig glemme, at dit liv handler om dig.
DIDI
Ingen kommentarer:
Send en kommentar